Vi skal passe bedre på de huse og bygninger, vi allerede har. For her ligger enestående kvaliteter, vi ikke kan bygge os til: særpræg, historie og arkitektonisk skønhed. Samtidig er det en af de mest effektive veje til at sænke klimaaftrykket fra vores boliger og byggeriet som helhed. Vi skal bygge mindre nyt, og i stedet udnytte det værdifulde, vi allerede har.
Bevar Boligen ønsker at sætte spot på store og små løsninger, der viser vejen for fremtidens boliger i de huse og bygninger, vi allerede har.
Bevar Boligen er lanceret af Danske BoligArkitekter i samarbejde med Bevar Mere, som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag.