Mød Bevar Boligen-vinderne 2025

På Bornholm har et par forvandlet en lade fra 1856 til et moderne hjem med et mix af gamle og nye, naturlige materialer. I Valby er en 60’er-villa renoveret med fokus på genbrug og biobaserede materialer, og i Aarhus har en familie pustet nyt liv i et klassisk, men slidt 70’er-parcelhus. I Søborg har en familie indrettet sig fleksibelt på kun 99 m2, og i Valby er en gammel ribbefabrik ombygget til seks boliger. 

Det er fem meget forskellige renoveringsprojekter, som 6. oktober 2025 er hædret med Bevar Boligen-prisen, men de har alle det til fælles, at boligejere og arkitekter er gået til opgaven med omtanke for på den ene side ressourceforbrug og klimaaftryk og på den anden side bolig- og livskvalitet. Mød vinderne her!

Med stor sans for det potentiale, der var i bygningen og beliggenheden, har et arkitektpar forvandlet en lade fra 1856 til et moderne drømmehjem med et åbent flow, trods begrænset plads. Den transformerede lade på Bornholm er vinder af Juryens specialpris, som tildeles af juryen til ”det helt særlige boligprojekt, som enten sprænger rammerne for Bevar Boligens øvrige kategorier eller på særlig vis kombinerer dem”. 

Ved tildelingen af prisen har juryen lagt vægt på boligens evne til på én og samme tid at pege fremad og at bringe historien og det eksisterende i spil. Den eksisterende bygningsstruktur og eksisterende materialer er bevaret i stor stil. Tagkonstruktionen, vægge og åbninger er bevaret, og hvor der er tilført nye materialer, er de valgt ud fra en klar strategi om lav klimabelastning, lang holdbarhed og minimal forarbejdning. Med forvandlingen fra lade til bolig demonstrerer arkitekterne, hvordan arkitektonisk kvalitet og renovering med lavt klimaaftryk kan realiseres inden for en begrænset økonomisk ramme og uden unødig brug af kvadratmeter. 

Selv udtaler arkitekterne bag boligen, at de har et stort ønske om at arbejde med de bygninger og den kulturarv, der allerede findes. Både for at gå mere bæredygtigt til værks, men også for at udnytte muligheden for at skabe spændende boliger med sjæl og identitet, som kan noget andet end nybyg. 

”Det betyder rigtigt meget at vinde Bevar Boligen-prisen. Vi håber, at prisen kan inspirere andre boligejere til at renovere med bæredygtige byggematerialer fremfor at rive ned og bygge nyt.  Der er værdi i alle typer af boliger – så forhåbentlig kan prisen være med til at vise de mange muligheder og kvaliteter, der er i den eksisterende bygningsmasse og give flere boligejere ideer til, hvordan de kan bibeholde nogle af de oprindelige kvaliteter ved huset – uanset om det er en gammel lade eller et parcelhus fra 60’erne”, siger arkitektparret bag den transformerede lade, Elisabeth A.P. Eriksen og Mads Bay Møller. 

^{På førstesalen er både vægge, gulve og lofter beklædt med krydsfiner af fyrretræ, som på gulvet er behandlet med linolie i en blålig tone. Fra vinduet i gavlen er der udsigt over marker og hav.}

^{Den indvendige lademur er bibeholdt og står helt rå med al sin patina fra mere end et århundredes brug. Der er ikke opført nogen nye vægge i stueplan. Her er der kun den opdeling, der altid har været.}

^{Boligejerne er vilde med byggestilen fra 60’erne og 70’erne, som er tydelig i form af de gule mursten og villaens klart definerede linjer, bl.a. med det flade tag. Ved overtagelsen var den oprindelige tagpapbelægning nedbrudt, og det samme var både stern og udhæng i træ, som er udskiftet.}

Med stor kærlighed til de karakteristika og kvaliteter, der kendetegner boligarkitekturen fra 1960’er og 1970’erne, er vinderboligen i kategorien ’Respektfuld renovering’, et hus fra 1972, blevet forbedret teknisk og funktionelt, og de arkitektoniske kvaliteter er fremhævet. Ved overtagelsen stod huset i sin reneste form uden tilpasninger fra andre tidsperioder, fortæller en af arkitekterne bag renoveringen, Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter. Det var både en gave og en udfordring, uddyber han. En gave fordi stilen var intakt. En udfordring, fordi huset ikke teknisk levede op til nutidens krav. 

– Når man bygger i dag, er der ikke altid samme detaljeringsgrad, for det er jo også detaljerne og finessen, der koster penge. Materialerne i murværket er også nogle andre. Der er fuldt dobbeltmuret på sådan nogle gamle huse, og en opmuret pejs som her har enormt meget charme. Der er generelt nogle materialer, detaljer og noget håndværk, som er noget andet, end vi ser i dag, og hvis man køber denne slags hus, så har man typisk en interesse i at videreføre det, siger Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter.

^{Med renoveringen er planløsningen justeret, så der i dag er åben forbindelse mellem køkken og spisestue, og spisestuen er nu indrettet, hvor der tidligere lå et gæsteværelse med husets bedste udsigt over Aarhusbugten.}

^{Den indmurede pejs og det detaljerede murværk i stuen tegner i lige så høj grad rummet, som det gjorde i 70’erne, selvom både gulv og loft har fået en opdatering.}

^{Midt i en baggård i Valby, hvor Niels Larsens Træindustri engang fremstillede ribber til byens skoler, har et stykke bygningskulturarv fået nyt liv som boliger.}

Vinderen i kategorien ’Deling og opdeling til fællesskab’ er en ombygget ribbefabrik, som nu rummer seks boliger og på inspirerende vis demonstrerer, hvordan et stykke bygningskulturarv kan få nyt liv og bidrage til byens rum. Fælles uderum som gårdhave og grønne tagterrasser understøtter naboskab og fællesskab, og boligerne er designet, så de kan rumme forskellige sammensætninger af beboere. 

Bag transformationen står arkitekt Simon Vinzent fra Arcgency, som selv bor i en af boligerne sammen med sin familie. Som arkitekt lever han af at transformere bygninger, og derfor var det for ham en drøm at få lov at forvandle en 100 år gammel ribbefabrik til sit eget hjem, fortæller han. Hans håb er, at det fremover vil blive nemmere at forvandle bygninger, som ikke længere tjener deres formål, til boliger – til glæde for både mennesker og for planeten.

”Jeg håber, vores bolig kan inspirere flere til at bo tæt, som vi gør. For det giver langt mere, end det tager. Desværre arbejder den nuværende lovgivning og bygningsreglementet ikke for bofællesskaber som vores. Og det er synd, for fællesskabet her er helt unikt og bidrager med rigtig meget livskvalitet,” siger Simon Vinzent fra Arcgency.

^{Transformationen fra fabrik til boliger tager afsæt i en enkel, men stærk idé: Alt det CO₂-tunge er allerede opført. Derfor er de eksisterende bærende konstruktioner bevaret og genanvendt.}

^{Boligerne er indrettet med fokus på fremtidig fleksibilitet og kan med få konfigurationer rumme alt fra små familier til generationsfællesskaber.} 

^{Tilgangen til renoveringen af et halvt dobbelthus fra 1970’erne har været præget af respekt for det eksisterende og af en ambition om at skabe plads til en moderne families liv på få kvadratmeter – uden at gå på kompromis med husets sjæl.}

I et hus på kun 99 m² er der med enkle greb skabt plads til en familie på fem uden at gå på kompromis med funktion, trivsel og med husets sjæl. Med hemse, alkover og fleksibel møblering, kan huset tilpasses til skiftende behov. Arkitekten bag vinderboligen i kategorien ’Fleksibilitet og foranderlighed’ har bevaret så meget som muligt og primært arbejdet med en tilpasning af førstesalen. En tilpasning, som har muliggjort at forældre og tre børn har fået hvert sit værelse på meget begrænset plads. Arkitekt Rikke Feder Piil bor selv i huset sammen med sin mand og deres tre børn. Hun har især ét godt råd til andre om renovering:

”Et godt råd herfra, hvis man gerne vil renovere et ældre hus, er at tage sig god tid og have tålmodighed. Det gjorde vi ved at flytte ind og opholde os i huset i et stykke tid, INDEN vi gik i gang med at bygge det om. Selvom de fleste nok foretrækker at rykke ind i et indflytningsklart hjem, så gav det os mulighed for at lære huset godt at kende og finde alle de gode kvaliteter, inden vi begyndte at renovere. Vi havde tid til at mærke efter, hvor i rummene, der manglede lys, og vi fik testet forskellige planløsninger af ved at sætte midlertidige gardiner op, som skærmede rummene af,” fortæller arkitekt Rikke Feder Piil.

^{I stueplan er køkkenet fra 00’erne bevaret, og det samme er badeværelset med de oprindelige klinker fra 70’erne. Den eneste større forandring er et nyt, stort vindue, som giver kig til haven fra spisestuen.}

^{Et nyt ovenlysvindue over trappen bringer dagslys ind i overgangen mellem etagerne.} 

^{I huset fra 60’erne mødes oprindelige materialer med nye biobaserede materialer. Alle fodpaneler og indvendige døre og karme har været afmonteret for at bliver vedligeholdt, olieret og sat op igen.} 

Vinder i kategorien ’Kloge materialevalg’ er en renoveret og energiforbedret villa fra 1966, hvor respekt for den arkitektoniske arv går hånd i hånd med fokus på genbrug. Her er døre, paneler og inventar nænsomt renoveret, og nye materialer er valgt ud fra et lavt klimaaftryk. Bag renoveringen står arkitekt Jesper Kusk. I hans optik er der meget at vinde ved at renovere fremfor at bygge nyt – også selvom det er besværligt, lyder det:

”For nyt er ikke altid bedre. Man får virkelig meget forærende, hvis man giver sig tid til at forstå kvaliteten i det, der allerede findes i et ældre hus. Huset her er fx fyldt med detaljer i murværket, som ville koste os en bondegård at få lavet i dag, og træværket har gennem årene fået den smukkeste gyldne farvetone. Det har vi selvfølgelig bevaret,” siger Jesper Kusk.

^{Med renoveringen er der fjernet en væg imellem køkken og stue, så der nu er blevet åben forbindelse imellem rummene. Den nye køkken-ø er bygget af genbrugstræ.}

^{Huset er energiforbedret ved hjælp af blandt andet et nyt efterisoleret terrændæk. De nye gulve er af Douglas-planker fra Dinesen, som sikrer træ fra bæredygtigt skovbrug og et slidstærkt gulv med lang levetid. Douglasplankerne er valgt for at matche det oprindelige træværks varme gyldne glød.}