Genoplivning af 70’er villa uden behov for yderligere m2

Fakta om projektet

  • Renovering
  • Ombygning
  • Genbrugsmaterialer
  • Energibesparende løsninger
  • Bedre indeklima og boligkvalitet
  • Pladsoptimerende løsninger
  • Fleksibel bolig

Et arkitekttegnet 70’er typehus i Nordsjælland har fået nyt liv med respekt for den tidstypiske æstetik og funktionalitet. Boligen er fornyet med naturlige materialer, efterisolering, et bedre indeklima samt med blik på at maksimere udsigten til Hareskoven.

I årenes løb var lavet en del tilbygninger, og boligen fremstod ved ejerskifte rodet og med en del kritiske anmærkninger i tilstandsrapporten. Da matriklens bebyggelsesgrad tillod yderligere bebyggelse, var det fristende for de nye ejere at søge om tilladelse til inklusion af en selvbygget udestue i boligarealet.

Det viste sig dog at blive unødvendigt, da man ved genskabelse af boligens oprindelige bygningsmasse, og ved relativt få ændringer i den originale planløsning, fik boligen til at fremstå mere åben og tidssvarende – både ude og indvendigt. Behovet for tilføjelse af nye kvadratmeter udeblev, og både indeklima og lysforhold er blevet optimeret.

 

Afslutningsår

2024

Arkitektens navn

U.studio ApS

Deltagerens navn

Ulla Andersen