Harmonisk genopretning af funktionel villa fra 1944
Renovering og transformation er gennemført med fokus på respekt for den funktionelle villas karakter og materialer med lavt klimaaftryk. Villaen fra 1944 har fået genetableret stoflighed og proportioner – blandt andet ved brug af genbrugte mursten og restaurering af kanappen med murstensskaller og nyt vindue.
Uoriginale døre og vinduer fra 1970’erne er blevet erstattet med nye i hvidmalet karm og olieret mahogni. En brugt indvendig dobbeltdør med fiskebensmønster i glasset er integreret som et stemningsskabende arkitektonisk greb.
Planløsningen er blevet optimeret uden tilbygning: køkkenet er flyttet og åbnet op mod haven, den tidligere udestue er inddraget som dagligstue – og her er der opført et nyt buet loft, der matcher det originale i køkken-alrummet og skaber sammenhæng. Boligen er samtidig hulmursisoleret for at forbedre både energiforbrug og komfort. Projektet kombinerer æstetik, funktionalitet, genbrug og bedre indeklima.
2021
Brixval – Arkitektur og Design
Christian Brxval