Vores til en vis grad selvbyggede hjem kan bedst beskrives som et hus udenom et eksisterende hus med et tag, der åbner sig mod himlen i kippen. Den åbne kip gør himmellyset og naturlig ventilation til et afgørende karakter i husets rum.
Vi købte et dårligt isoleret etplanshus fra 1952, og da vi samtidigt ville starte en familie, havde vi brug for mere plads. Huset ligger ud mod en trafikeret vej mod vest, hvorfra også vinden primært kommer.
Da alt for mange boliger har behov for at tænde elektrisk lys om dagen pga for lidt balance i dagslysfordelingen indenfor, var det vigtigt for os at få en god balance mellem husets mørkere og lysere steder for at undgå lampebehov om dagen. I mange nye huse går man ofte glip af dagslysets sunde kvalitet, på trods af, at man burger en stor del af ens fritid indenfor hjemmets vægge.
Derfor var det vigtigt for os, at forbedre indeklimaet og sikre Himmeludsigt (og dermed Dagslys-input) fra langt de fleste rum med mulighed for effektiv naturlig ventilation via “skorstenseffekten” igennem samspil mellem facade- og tagvinduer.
Det oprindelige hus er et betonbindingsværk med udvendig beklædning og indvendige halmisoleringspaneler (stramit). Betonbindingsværket gav os dog fleksibilitet til at kunne lave facadevinduer flere steder i facaden.
2025
Artur Slupinski, cand.arch.ph.d.
Artur Slupinski