Opgradering af villa fra 1940'erne

Fakta om projektet

  • Renovering
  • Ombygning
  • Tilbygning
  • Genbrugsmaterialer
  • Energibesparende løsninger
  • Bedre indeklima og boligkvalitet
  • Pladsoptimerende løsninger

Boligen fra 1944 har gennemgået en nænsom renovering og fået en mindre tilbygning. Villaen var blevet for trang til familielivet og særligt entré, køkken og opholdsarealer manglede funktionalitet. Tidligere blev man mødt af et lille, klemt vindfang, men nu er der en lys og imødekommende entré, der samtidig fungerer som fordelingsrum til 1. sal og opholdsrum.

Køkkenet, der tidligere var et mørkt rum i forlængelse af entréen, er nu flyttet til tilbygningen og er blevet en naturlig del af opholdsarealerne. For at bevare husets sjæl er de oprindelige detaljer som døre, gerigter og bakelitdørgreb bevaret.

Der er foretaget et minimum af tilbyg, der optimerer boligens areal og sikrer at den er funktionel som familiebolig nu og i fremtiden. Boligen åbner nu op mod terrassen og har fået store ovenlysvinduer, der giver lys og et smukt udsyn til trætoppe og himmel. Den nye facade i kobber harmonerer med husets oprindelige, røde mursten og beplantningen i haven. Tilbygningen smyger sig diskret om huset, som fremstår som oprindeligt set fra vejen.

I renoveringen er der genbrugt, anvendt kvalitetsmaterialer og energien er optimeret samtidig med at den oprindelige arkitektur er bevaret. Projektet er et eksempel på, hvordan ældre boliger kan tilpasses moderne behov med respekt for kulturarven.

Afslutningsår

2024

Arkitektens navn

Nordpil

Deltagerens navn

Nordpil