Bygherre overtog en flot patriciervilla, hvor indretningen bar præg af at være udtænkt for 100 år siden. Køkkenet var et relativt lille rum, der lå gemt af vejen i den bagerste del af huset. Der var desuden en stor uudnyttet tagetage, som man ønskede omdannet til beboelse.
Villaen havde gennemgået en renovering i 1980’erne, som ikke var udført med respekt for husets oprindelige DNA. Det skulle der rettes op på.
Huset var oprindeligt udført med mange håndværksmæssige detaljer og mange gode materialer. For familien var de primære mål med renoveringen at få nogle større sammenhængende rum i stueetagen med en tæt relation og adgang til haven samtidig med man bevarede udsigten til skoven og over vandet.
Derudover skulle huset selvfølgelig moderniseres og efterisoleres, både for komfort og energibesparelse.
2025
Insitu Arkitekter
Per Hartwig & Mikkel Hørsbøl Lauridsen