To sammenbyggede gamle huse blev til et nyt moderne hus

Fakta om projektet

  • Renovering
  • Ombygning
  • Energibesparende løsninger
  • Bedre indeklima og boligkvalitet

En ældre villa fra fra 1963 med en efterfølgende, større tilbygning i 1994 udgjorde grundlaget for bygherres ombygning. Flere steder i sammensuriet havde der været vandindtrængning omkring ovenlys og lofthøjderne langs ydervæggene var utidssvarende lave. Boligens planløsning havde ikke det format, som bygherre var ude efter.

Bygherre ønskede en moderne bolig, der iscenesatte den fantastiske udsigt over Vejle Fjord og som samtidig bevarede så meget som muligt af de bygningsdele, som fremstod i sund tilstand. Der blev skabt bedre forbindelse til omgivelserne og husets eksisterende tag blev udskiftet med bedre lofthøjder, afstemt med den nye arkitektur. Terrændækket i den ældste del af det eksisterende hus blev brudt op, efterisoleret og genetableret med gulvvarme.

Ydervægge blev udskiftet i den dårligst isolerede del fra 1963 og blev erstattet med lette skeletkonstruktioner, beklædt med Shou Sugi Ban (brændt træ) udvendigt. De dårligt isolerede ydervægge mod øst og syd blev erstattet af store faste glaspartier og store skydedøre i brun-sort træ-alu.

Indeklimaet blev forbedret ved hjælp af et ventilationssystem med varmegenvinding og store mængder dagslys. Sikring mod overophedning via det store tagudhæng, som samtidig giver gode muligheder for udeophold på terrassen om aftenen.

Afslutningsår

2025

Arkitektens navn

Mauhaus ApS

Deltagerens navn

Martina Aino