Denne 51 m2 lejlighed i den gamle del af den københavnske Sydhavn er designet til et ungt par med en passion for arkitektur, kvalitet og et liv i byen. Parret, som lever en minimalistisk livsstil, ønskede en mere åben, sammenhængende og holdbar indretning – en bolig, hvor hver kvadratmeter har en funktion, og hver detalje er gennemtænkt.
Med specialdesignet inventar i eg, der løber gennem hele lejligheden, og en gennemtænkt udnyttelse af pladsen viser projektet, hvordan en kompakt bolig og høj kvalitet kan gå hånd i hånd. Ved at forny alle overflader, installationer og skillevægge fremhæver projektet også vigtigheden af at vedligeholde og opgradere Københavns ældre boligmasse – ikke kun det synlige, men også det skjulte.
Et par ord fra boligejerne:
“Denne lejlighed er et bevis på, at man kan bo både æstetisk og praktisk – selv på få kvadratmeter. Det handler om gennemtænkt design, ærlige materialer og de rigtige prioriteter.
Vi mener, at vedligeholdelse og opgradering af den eksisterende bygningsmasse er en vigtig del af bæredygtig byudvikling – ikke blot at nøjes med kortsigtede løsninger.”
2024
Studio Bara
Studio Bara