Transformation af strandpensionat med biogene byggematerialer.
Projektet er inspireret af et område i Californien kaldet Sea Ranch, etableret i 1960’erne. Flere visionære arkitekter og planlæggere grundlagde et skarpt koncept, hvor naturen hersker over arkitekturen. Boliger i området må kun opføres i lokale træsorter. Hvilket giver området et homogent materiale udtryk, som går i ét med naturen. Deraf kaldes projektet i Hellebæk for 'Nordic Sea Ranch'.
Det tidligere strandpensionat fra 1898 i Hellebæk er transformeret til moderne bolig, tegnestue og keramikværksted med mulighed for fleksibel opdeling i 2-3 boligenheder.
Projektet balancerer bevaring og bæredygtighed: Oliefyr og brændefyr er erstattet af varmepumpe, og regnvand bruges til toiletskyl, tøjvask og havevanding. Huset er efterisoleret udvendigt med træfiberisolering, beklædt med ubehandlet svensk gran og har ståltag coatet med rapsolie for rent regnvand. Sokkel og kælder er isoleret udvendigt med røget kork. Indvendigt er der brugt kalkmaling, bevaret detaljer og tilført nordiske kvalitetsmaterialer som norsk marmor og nordiske træsorter.
Projektet stræber efter at være et eksempel på hvordan aldrende bygning og moderne boligkvalitet kan forenes med omtanke for klima og fremtidig fleksibilitet.
2023
Karina Søgaard
Karina Søgaard