Transformation og renovering af hvidstensvilla

Fakta om projektet

  • Renovering
  • Ombygning
  • Tilbygning
  • Transformation
  • Energibesparende løsninger
  • Pladsoptimerende løsninger

Den eksisterende hvidstensvilla var træt og ringe isoleret. Det første familien blev mødt med var: ”Det er langt billigere at rive ned og bygge et nyt hus”.

 

Det ville muligvis koste mindre at bygge nyt, men der var også mange gode grunde til at bevare og transformere, hvilket bygherrer også kunne se.

 

● Huset var udført i flere plan og fodaftrykket var spændende

● Man ville ikke få lov til at bygge et nyt lige så højt og tæt på skel

● Det er langt mindre ressourcekrævende at bygge om end at bygge nyt

 

Huset blev efterisoleret udvendigt og pudset i en lys, varm hvid. Alle vindueshuller blev forøget, døre og vinduespartier skiftet til mere energivenlige og smukke egetræspartier. Vi udførte en tilbygning og terrasse i læ bag huset. Her blev plads til pizzaovn og en spisekrog. Tilbygningen har forbindelse til både køkken-alrum og kælder.

Vi lagde tilbygning mellem stue- og kælderniveau, der blev fordelingsled til "kælderrum", der grundet det skrånende terræn lå i haveplan.

Disse rum var før afskærmet fra huset og blev ikke brugt, men er nu integreret med døre direkte ud til haven. Det var en god og billig måde at få ”ekstra” m2 til huset.

 

Huset, har nu et helt nyt flow, samt et nyt stilsprog. En villa med en stærk og konsekvent æstetik og et helt fantastisk og unikt hjem.

Afslutningsår

2021

Arkitektens navn

Julie Trier Brøgger

Deltagerens navn

Zoom Arkitekter ApS