Virkelig godt - og originalt og småt

Fakta om projektet

  • Renovering
  • Ombygning
  • Genbrugsmaterialer
  • Energibesparende løsninger
  • Bedre indeklima og boligkvalitet
  • Pladsoptimerende løsninger

Renoveringen af en skøn men lidt slidt 60’er villa har for dette projekt skabt smukke rum med super udnyttelse af dagslys, samt flotte kik både gennem villaen og på tværs af uderum.

Renoveringen har haft fokus på genskabelsen af villaens originale detaljer, samt genbrug af materialer fjernet under selve renoveringen.

 

Ifm. ombygningen af villaen blev en uheldig tilbygning på 18 kvm fjernet, således boligen idag fremstår med et mindre areal, men beboes af flere personer!

Projektet var én af 5 finalister til Renoverprisen 2023, og blev især hyldet for sin enkle tilgang til renovering med stor respekt for det oprindelige, fin forståelse for budget og særdeles godt samarbejdet mellem bygherre, entreprenør og arkitekt.

 

Børnefamilien har fået et stort og dejligt leverum, som binder boligens mere private dele sammen. Fjernelsen af tilbygningen har betydet, at rummene indenfor har fået mere naturligt lysindfald, og at især opholds- og spisestuen har fået den oprindelige åbne udsigt og tætte forbindelse til haven tilbage.

 

Fokus har været på at nedbringe energiforbruget, fjerne kuldebroer og skabe et godt indeklima og god komfort. Samtidig er store dele af 1960’er-interiøret med ubehandlede gulstensvægge bevaret og den indvendige trappe og bad ligeså.

Afslutningsår

2021

Arkitektens navn

Rikke Bjerregaard

Deltagerens navn

CJ ARKITEKTER